BRUG AF KIRKEN

Vores smukke Kirke i Barrit er vores alles kirke.  

Herved ønsker vi at orientere jer om, at det er muligt at anvende kirken til kirkelig markering eller velsignelse, hvilket er i fuld overensstemmelse med brugsloven for kirken.  

I henhold til brugslovens § 5, stk. 2 har præster i folkekirken ret til at bruge kirken til gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkelige møder. Præsten kan således benytte kirken til en kirkelig markering eller velsignelse af eksempelvis et guldbrudepar

Hvis ovenstående giver anledning til eventuelle ønsker om at anvende kirken til guldbryllup eller anden kirkelig markering, er I velkomne til at tage kontakt til Rikke Mai.

 

 

 

 

BARRIT KIRKE

Barrit Kirke er, som den fremstår i dag, en af Bjerre Herreds største kirker. Den har været rammen om sognets liv: Dåb, vielser og begravelser i 8-900 år, og den er selvfølgelig sognets ældste bygning.

Kirkens placering udenfor byen – som Klakring og Stouby kirker – er tankevækkende i forhold til kirkens opførelse i midten af 1100-tallet. Det var et tidspunkt, hvor Vendernes hærgen af de danske kyster hørte til somrenes uorden. Et uvæsen som Absalon og Valdemar d. Store fik sat en stopper for i slutningen af 1100-tallet.

Hele anlæggets forsvarsmæssige fortrin kan skabe tanker om, at kirken oprindeligt både var ”Guds hus” og sognets tilflugtssted for en fjende, der kom fra fjorden. Her var et stenhus – nogle steder med næsten 2 m. tykke mure – på en oprindeligt næsten rund kirkegård, på et næs ud i engdraget mod nord og omgivet af et stendige, hvor der hurtigt kunne rejses en palisade foran.

Kirkens størrelse blev næsten fordoblet i 1200-tallet. I 1500-tallet blev det oprindelige flade træloft ændret til de nuværende hvælvinger. Tønne Reetz’s Kapel blev også tilbygget i 1500-tallet

Både kirken og tårnet har været ombygget så mange gange, at det er meget vanskeligt at danne sig et billede af det oprindelige udseende.

Alene den sidste større ombygning (1879) – en skalmuring med røde mursten – ændrede fuldstændig kirkens udseende fra en hvid landsbykirke til den nuværende mere moderne og mere majestætisk udseende kirke.

Tønne Reetz’s Kapel vidner om kirkens rolle som herskabskirke – godsejeren på Barritskov ejede kirken. Kapellet blev opført af Tønne Reetz’s enke i slutningen af 1500-tallet. Deres våbenskjolde er gengivet over indgangen til kapellet. Det rummer kister, faner og ligsten med tilknytning til Barritskovs ejere i perioden. Kirken overgik først til selveje i 1909.

Barrit Kirkegård hører til en af de kirkegårde, hvor de døde blev begravet på den side af kirken, der vendte mod deres levested: Brethboerne mod Breth, Staksrodeboerne mod Staksrode osv. Idéen med dette arrangement var, at man på den yderste dag, hvor Jesus kalder de troende til sig, da vil vågne op med familie og venner fra det jordiske liv. Sammen kan man så gå ind til det evige liv. Kirkegården blev udvidet både i 1926 og 1981, så den i dag har mistet sit runde udseende.

FIND VEJ